Udvalg i Saiko Odense
Saiko Odense er meget mere end en karateklub – det er et levende fællesskab drevet af engagerede frivillige, der hver dag arbejder for at skabe gode oplevelser for alle medlemmer.
For at sikre, at klubbens mange opgaver bliver løst effektivt, har vi oprettet en række udvalg. Hvert udvalg har sit eget ansvarsområde og spiller en vigtig rolle i at få klubben til at fungere i det daglige. Det er vores frivillige, der står bag disse udvalg – og de brænder for at skabe en positiv, inkluderende og meningsfuld klubkultur.
Vil du i kontakt med et af udvalgene? Du finder kontaktoplysninger herunder.
Har du spørgsmål, idéer – eller har du lyst til selv at bidrage til fællesskabet – er du meget velkommen til at tage fat i os. Vi vil altid gerne høre fra medlemmer, der deler vores passion og har lyst til at være en del af holdet.
Shoppen
Shop-udvalget har ansvaret for alt omkring salg af udstyr i klubben. Det omfatter blandt andet indkøb af varer – primært gennem BudoXperten – samt prisfastsættelse og salg. Udvalget står også for design af klubtøj, tasker og lignende, og fastsætter åbningstiderne for shoppen. Målet er at sikre, at medlemmerne har nem adgang til godt udstyr og klubartikler i høj kvalitet til fornuftige priser.
Udvalgs medlemmer:
Sponsor- & fondsudvalg
Sponsor- og fondsudvalget har til opgave at sikre økonomisk støtte til Saiko gennem sponsorater og fondsmidler. Udvalget arbejder med at udforme og sende ansøgninger til relevante fonde og puljer, udarbejde sponsormateriale, opsøge nye potentielle samarbejdspartnere samt pleje de eksisterende sponsorer. Målet er at skabe stærke relationer og sikre økonomisk opbakning til klubbens aktiviteter og udvikling.
Udvalgs medlemmer:
Formidlingsudvalg
Formidlingsudvalget har ansvaret for al information og kommunikation i Saiko – både internt i foreningen og udadtil. Udvalget administrerer klubbens hjemmeside og sociale medier, og står for udsendelse af nyhedsmails, reklamer samt anden annoncering. Målet er at sikre, at alle medlemmer og omverdenen får relevant og opdateret information om Saikos aktiviteter og nyheder.
Udvalgs medlemmer:
Sport- og Eliteudvalg
Sport- og eliteudvalget koordinerer indsatsen omkring klubbens talenter, elitekæmpere og coaches. Udvalget står for planlægning af stævner og træninger, håndtering af stævnetilmeldinger, udtagelser samt kontakten til SKIF og Dansk Karateforbund talentcenter og landshold. Sammen med instruktører arbejder udvalget for at skabe optimale rammer for udvikling og præstation på højeste niveau.
Udvalgs medlemmer:
Bygge-, Lokale- & Fitnessudvalg
Udvalget har ansvaret for planlægning og gennemførelse af forbedringsprojekter i Saiko, der vedrører indretning og faciliteter. Det inkluderer også at organisere og koordinere arbejdsdage, hvor klubbens medlemmer og forældre sammen bidrager til at vedligeholde og udvikle vores rammer. Udvalget sikrer, at vores lokaler og fitnessfaciliteter altid er indbydende og funktionelle.
Udvalgs medlemmer:
Aktivitetsudvalg – flere grene
Udvalget planlægger og afholder en række sociale arrangementer for klubbens medlemmer i alle aldre. Formålet er at styrke fællesskabet og skabe en god og inkluderende stemning i klubben – både for de yngste og de ældre medlemmer.
Udvalgs medlemmer:













