Shoppen

I Saiko har vi en lille, men velforsynet shop, hvor du kan købe det meste af dit karateudstyr direkte i klubben. Vi har altid de mest populære karatedragter (gi’er) og bælter på lager i alle gængse størrelser. Har vi ikke det, du søger, bestiller vi det gerne hjem til dig.

Shoppen er en service for klubbens medlemmer, da der ikke findes fysiske kampsportsbutikker på Fyn. Vi fører samme priser som BudoXperten, som også er vores primære leverandør.

Du kan betale med kontanter eller MobilePay.

👕 Klubtøj og gear

Hos vores samarbejdspartner Sport Direct kan du bestille lækkert klubtøj, tasker og andet gear med Saiko-logo. Her finder du både funktionel træningstøj og flot klubudstyr til både børn og voksne.

Klik på knappen herunder for at bestille direkte hos forhandleren:

Ved bestilling kan du vælge hvordan du ønsker varen(e) leveret. Du kan gratis afhente i klubben eller hos Sport Direct, som ligger i Tietgenbyen, adressen er M. P. Allerups vej 45F, 5220 Odense SØ, og de har åbent alle hverdage kl. 9-16.30.

Såfremt du ønsker at afhente i klubben, skal du vælge “levering ifølge aftale”.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til bestilling er du velkommen til at spørge i Saiko Shoppen.