Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

NYT STÆVNEHOLD! – GRATIS FOR MEDLEMMER

marts 31 Hele dagen

Fra torsdag den 9. april 2026 starter Saiko et nyt stævnehold, hvor der trænes både kata og kumite

Du kan finde mere information om holdet under siden Stævnehold på vores hjemmeside 👇

På holdet træner vi de to discipliner, man konkurrerer i til stævner – nemlig kata og kumite. Samtidig får du træning, der styrker både din graduering og dit generelle niveau i karate.

Holdet er for alle niveauer – både dig, der er nysgerrig på stævner og dig, der allerede har lidt eller en del erfaring og ønsker mere målrettet træning. Vi arbejder med både kata og kumite, så alle kan være med – uanset hvad man kender mest til i forvejen. Holdet er også et springbræt til eliteholdet for dem som har ambitionen og talentet.

Holdet er åbent for alle med minimum 8. kyu (orangebælte).

Holdet træner fra kl. 16:30-18.00. De første 45 min. står på kumite med Emil. Herefter forsætter træningen med kata indtil kl. 18:00. Fra kl. 17:45-18:00 træner stævneholdet med klubbens kata elitehold, hvor man får sin egen elite-mentor/sparringspartner.

Rafay og Salka vil skiftevis være instruktører på kata træningen.

Træningen vil være støttet af stævne og eliteudvalget som sammen med coach-teamet vil sørge for at man bliver klædt godt på til stævner.

Hvorfor skal man komme og træne på stævneholdet? Det skal man fordi det bliver en super fed træning som er noget helt andet end mandag- og onsdagstræningen. Du bliver klædt på til stævner. (Uanset niveau og ambitioner) Du får nye træningsmakkere, tid til at gå i dybden, fokus på cardio og styrke og hvordan man omsætter kumite og kata til brug ved stævner.

Til træning skal du have:

👉 Tandbeskytter (skal være personlig)

👉 Kumite-udstyr (kan lånes i klubben, men det anbefales at have sit eget)

Du bestemmer selv hvilken gi du vil træne i, men du må gerne skifte undervejs i træningen, hvis du ønsker at bruge kumite gi i kumite og kata gi i kata.

Udstyr kan også købes i klubbens shop.

Holdet er åbent for både børn og voksne – og jo flere vi er til træning, desto sjovere og bedre bliver det for alle