Om os

Saiko Odense er en traditionel Karateklub, som huser en række af Danmarks bedste kæmpere og instruktører. Stilarten er Shotokan Karate og klubben har fostret både Europa- og Verdensmestre inden for denne stilart.

Karate er en japansk kampkunst som dyrkes i hele verden. Træningen i Saiko foregår efter moderne træningsprincipper og hjælper dig med at udvikle såvel din fysik som din selvtillid.
Træningen øger desuden din balance, smidighed, reaktionsevne, koordination m.m.


Det sociale miljø tillægges stor værdi i Saiko. Grundlæggeren af Shotokan Karate citeres for at "Karate er for alle". Derfor skal der også være plads til alle i Saiko, og alle skal føle sig velkommen og respekteret i fællesskabet. Derfor har vi mange sociale aktiviteter i løbet af året, ikke mindst for børnene som har særlig glæde heraf, og som i klubben finder venner for livet.